Afhængighedskugler

Lakrids!

Jeg må nok indrømme at det langt fra er lakrids at jeg selv virkelig nyder at spise.
Men for et par år tilbage, blev jeg alligevel udfordret på netop den smag, da chokolade og lakrids blev udnævnt til at være det mest trendy i (vores) verden.

Jeg har altid arbejdet rigtig meget med smag. Kombination. Harmoni. Konsistens. Stil. Design. Alle vores chokolader er nøje sat sammen, til en unik enhed med masser af smag.
Således også denne.

Så med masser af erfaring i bagagen, fik vi kombineret en lækker fyldt chokolade, i daglig tale hurtigt udnævnt til “Afhængighedskuglen” Den syndige og fyldige konsistens, møjsommeligt tilsmagt med lakrids med kerne af hvid chokolade rullet nøjsomt i det fineste lakridspulver.

Helt fantastisk!

Og nu er det helt klart en af mine helt egne favoritter.